Både de brede, kraftige blade, planten og løget kan anvendes i madlavningen. Ramsløg er perfekt som ingrediens i en forårspesto og som ingrediens i en nordisk inspireret wokret med kogt perlespelt, friske grønne asparges og laks. I varme retter skal ramsløgene altid tilsættes til slut i tilberedningen ellers mister de deres skønne smag. Bladene smager af en blanding af hvidløg og porre og er bedst, når de er spæde, hvor den kraftige lugt ikke er alt for dominerende. Det er typisk bladene man spiser, men blomsterknopper og blomsterne kan også bruges i madlavning. Blomsterknopperne kan for eksempel kommes i syltes og bruges som ”nordens kapers”. Ramsløg har groet i de danske skove siden bondestenalderen, men blev først rigtig en del af madlavningen herhjemme i forbindelse med den nordiske trend i begyndelse af det 21. århundrede.
ramsløg
Anvendelse
Opbevaring
Ramsløg opbevares bedst i en plastikpose i køleskabet. Ramsløg kan fryses, men falder sammen og ændre farve ved optøning. Efter frysning er de velegnede til pesto, dressing, marinader og bagværk. Ramsløg skal opbevares i tætsluttende beholder i fryseren, da de afgiver smag til andre fødevarer.
Sæson
Ramsløg vokser vildt i Danmark i løvskove med meget lys, og kan plukkes fra april til juli.