Skip to the content

basilikum

Anvendelse

Skøn med tomat i grøntsagsretter, salater, kød og fiskeretter. Uundværlige i middelhavslandenes mad, vigtig i pesto med hvidløg og olivenolie og i caprese med mozzarella og tomater. En sart plante, der klarer sig bedst i vindueskarmen. Stammer fra de tropiske egne, kom via Asien til Grækenland for 2000 år siden og derfra til Sydeuropas middelalderkøkkener. Indeholder A-, C- , K- og B-vitaminer og mange mineraler. Tørre blade anvendes til beroligende te. En kvist bag øret holder insekter væk fra ansigtet.

Opbevaring

Afskårne urter opbevares bedst i en plastikpose i køleskabet. De kan også fryses ned. Basilikum i urtepotter skal kun vandes i underskålen og tåler ikke træk. Friske urter bør ikke opbevares i nærheden af tomater, æbler eller citrusfrugter.