Lammekød kommer fra lam der er 8-12 måneder gamle. De vejer 20-25 kilo. Lammekød har samme farve som kalvekød, men er noget federe. Kød fra unge lam er mest mørt og har den mest milde smag. Kød fra ældre lam har en kraftigere smag.
lammekød
Kendetegn
Ernæring
Du finder lammekød øverst i madpyramiden sammen med kødprodukterne. Kødet indeholder proteiner, som er byggesten til dine muskler og væv, og som gør din krop mæt. Lammekød har et meget højt indhold af fedt. Udskæringerne kølle og bov indeholder lidt mindre fedt end lammebryst, men har stadig et højt fedtindhold. Lammekød indeholder flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne maden til energi. Heraf er lammekød især en kilde til B12, som styrker dine nerver og er vigtige for dit blod. Lammekød er også en kilde til mineralerne kalium, fosfor, jern, zink og selen. Mineralerne styrker dit blodomløb, dine knogler og dit immunforsvar. Lammekød kaldes populært ”rødt kød”. Det er kød som, i modsætning til det ”hvide kød” fra fjerkræ, kan øge din risiko for at få en blodprop.
Opbevaring
Kød bør opbevares i køleskabet. Vakuumpakning og pakning i forseglet plastikbakke forlænger kødets holdbarhed. Vent derfor med at bryde emballagen til lige før brug. Kød egner sig godt til frysning. Kød med højt fedtindhold har kortere holdbarhed end magert kød. Kød i forseglet plastikbakke bør pakkes om inden frysning, da emballagen ikke egner sig til frysning.