Kalvekød kommer fra kalve, der er under 9 måneder gamle. De vejer cirka 120-160 kilo.
kalvekød
Kendetegn
Ernæring
Du finder kalvekød øverst i madpyramiden sammen med kødprodukterne. Kalvekød er en god kilde til protein, som er byggesten til dine muskler og væv, og som gør din krop mæt. Nogle udskæringer er magre, mens andre har et højt indhold af fedt. Kalvekød er en kilde til de fleste af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne maden til energi. Det magre kalvekød har et højere indhold af B-vitaminet folat, end kalvekød med et højere fedtindhold. Folat hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller, din hud og dit DNA. Samtidig har kalvekød et højt indhold af mineralerne kalium, fosfor og zink. Mineralerne styrker dit blodomløb og dine knogler. Magert kalvekød er desuden en god kilde til jern, som også styrker dit blod. Kalvekød kaldes populært ”rødt kød”. Det er kød som, i modsætning til det ”hvide kød” fra fjerkræ, kan øge din risiko for at få en blodprop. Vælg magert kalvekød for at få flest vitaminer og mineraler fra kødet.
Anvendelse
Mørhed og smag afhænger af dyrets race, køn og alder. Jo ældre dyret er, jo mere sejt er kødet. Kalvekød er lyserødt og fast, og har en mild smag. Kødet er meget mørt, fordi muskelfibrene er tynde og bindevævet let at opløse.
Opbevaring
Kød bør opbevares i køleskabet. Vakuumpakning og pakning i forseglet plastikbakke forlænger kødets holdbarhed. Vent derfor med at bryde emballagen til lige før brug. Kød egner sig godt til frysning. Kød med højt fedtindhold har kortere holdbarhed end magert kød. Kød i forseglet plastikbakke bør pakkes om inden frysning, da emballagen ikke egner sig til frysning.