Skip to the content

grisekød

Kendetegn

Grisekød kommer fra svin, der er cirka 5-6 måneder gamle. Pattegrise er cirka 3 uger gamle og vejer 6-8 kilo. Kvaliteten af grisekød, blandt andet i forhold til smag, fedtindhold og mørhed, kan afhænge af hvordan svinet er opdrættet og slagtet.

Ernæring

Du finder grisekød øverst i madpyramiden sammen med kødprodukterne. Grisekød er en god kilde til proteiner, som er byggesten til dine muskler og væv, og som også gør din krop mæt. Grisekød har også et højt indhold af fedt. Indholdet af fedt afhænger af udskæringen. Skær fedtmarmoreringen fra eller gå efter hakket grisekød med mindre end 10 % fedt, hvis du vil tabe dig. Grisekød er en kilde til flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne maden til energi. Samtidig har grisekød et højt indhold af mineralerne kalium og fosfor, som styrker dit blod. Grisekød kaldes populært ”rødt kød”. Det er kød som, i modsætning til det ”hvide kød” fra fjerkræ, kan øge din risiko for at få en blodprop.

Anvendelse

Grisekød kan både være fedt og magert. Magre udskæringer af svinet er for eksempel mørbrad, svinekam og skinke. Af skinken kan man skære blandt andet skinkeculotte, filet royale, sautéskiver, skinkebites, skinkemignon, schnitzler, tern, strimler, skinkesteg, hakket kød og pålæg. Af fileten kan man blandt andet få koteletter, sautéskiver og medaljoner. Fileten kan også bruges til pålæg som hamburgerryg, røget filet og kamsteg. Grisekæber er også magre. De skal tilberedes i lang tid, fordi de indeholder meget bindevæv.

Opbevaring

Kød bør opbevares i køleskabet. Vakuumpakning og pakning i forseglet plastikbakke forlænger kødets holdbarhed. Vent derfor med at bryde emballagen til lige før brug. Kød egner sig godt til frysning. Kød med højt fedtindhold har kortere holdbarhed end magert kød. Kød i forseglet plastikbakke bør pakkes om inden frysning, da emballagen ikke egner sig til frysning.

Aftensmad

Æble-agurkesalat, rugkerner og frikadeller

Vælg magert kød, når du laver frikadeller, se efter Nøglehullet. Serveret med rugkerner og sala...

Aftensmad

Lasagne med spinat og svinekød. Hertil frisk salat af tomat og agurk

Prøv en lækker sommervariant af familieklassikeren, lasagne

Frokost

Spinatsalat med bulgur og svin

Bland bulgur og lidt svinekød i salaten og få et mættende frokostmåltid. Husk at vælge fuldkorn...