En god selleri har en glat, brun skræl og hvidt, fast kød. Selleri bliver også kaldt for rodselleri eller knoldselleri. Smagen af selleri er sød og peberagtig
selleri
Kendetegn
Ernæring
Du finder knoldselleri nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Knoldselleri har et højt indhold af vand, og indeholder derfor kun lidt energi (meget få kalorier). Samtidig er knoldselleri en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Knoldselleri har et højt indhold af vitamin K og C samt flere af B-vitaminerne, som styrker dine knogler og dit immunforsvar, og som hjælper dine sår med at hele og din krop med at omdanne maden til energi. Vær opmærksom på at spise knoldsellerien sammen med en fedtrig fødevare, så din krop kan optage K-vitaminerne. Vær også opmærksom på, at nogle af B- og C-vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Knoldselleri er en kilde til mineralerne kalium og fosfor, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk. Samtidig kan knoldselleri bidrage til din indtagelse af jern og mangan, som styrker dit blod og immunforsvar. Knoldselleri indeholder også antioxidanten luteolin, som styrker din hjerne.
Anvendelse
Skræl og skyl sellerien. Spis selleri rå, kogt, stegt eller bagt. Rå knoldselleri er frisk og bitter. Selleri bliver mere sød når du koger, steger eller bager den. Toppen af selleri kan bruges som krydderurt og som suppevisk og til fond.
Opbevaring
Selleri skal i køleskabets grøntsagsskuffe. Selleri holder sig bedst i temperaturer på 2-6 grader. Selleri kan holde cirka 2 uger.
Sæson
August-april