Kinaradisen er en stor, hvid rodfrugt, som kan blive op til 40-50 centimeter lang og 8-10 centimeter tyk. Kinaradise kaldes også for japansk ræddike.
kinaradise
Kendetegn
Ernæring
Du finder kinaradiser nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Kinaradiser er en fin grøntsag, som kun giver din krop meget lidt energi. Til gengæld er kinaradiser en god kilde til folat, som er en af B-vitaminerne. Folat hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller, din hud og dit DNA. Kinaradiser har også et højt indhold af mineralet kalium, som styrker dit blodomløb.
Anvendelse
Skræl kinaradisen. Skrællen har en stærk, pebret smag. Du kan spise kinaradisen fintsnittet, tyndt skåret, revet rå i salater eller lynstegt i wok. Smagen er ret mild og minder om radise.
Opbevaring
Kinaradise kan komme i køleskabet og holder sig godt ved temperaturer på 2-6 grader. Kinaradisen har lang holdbarhed.
Sæson
Butikkerne køber kinaradisen fra andre lande hele året.