Skip to the content

kålrabi

Kendetegn

Kålrabi eller kålroe er en rodknold. Farven kan være grøn, hvid eller violet. Kødet af kålrabi er hvidt eller let gulligt. Smagen er sødlig og lidt skarp.

Ernæring

Du finder kålrabi nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Kålrabi indeholder mest vand og har derfor et meget lavt energiindhold (meget få kalorier). De er samtidig en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Kålrabi er en god kilde til vitamin B, C, og folat, som også er en af B-vitaminerne. Vitaminerne i kålrabi styrker dit immunforsvar, røde blodceller, hud og DNA, og hjælper din krop med at omdanne maden til energi. Vær dog opmærksom på, at nogle af vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Kålrabi har også et højt indhold af mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk. Desuden kan kålrabi bidrage til din indtagelse af fosfor og mangan, som styrker dit blodomløb og immunforsvar.

Anvendelse

Skyl, skræl og skær kålrabi i skiver. Kog den i cirka 20 minutter. Du kan spise kålrabi kogt, stuvet eller bruge den til suppe.

Opbevaring

Kålrabi opbevares bedst i en plastikpose i køleskab. Her kan de holde sig i ca. 1-2 uger.

Sæson

September-maj