Tørrede vindruer
rosiner
Kendetegn
Ernæring
Du finder rosiner i midten af madpyramiden sammen med frugter og bær. Rosiner har et højt indhold af energi (mange kalorier). De indeholder meget frugtsukker, som hurtigt kommer ind i din krop og ikke holder dig mæt så længe. Spis derfor ikke mange rosiner. Rosiner er en god kilde til mineralerne kalium, magnesium, fosfor, jern, mangan, som styrker dint blodomløb og immunforsvar, kan afhjælpe kramper i musklerne og kan sænke dit blodtryk. Mangan hjælper desuden din krop med at omdanne måltidet til energi. Rosiner kan også være et tilskud af C-vitamin, som styrker dit immunforsvar. Rosiner kan indeholde aflatoksiner, som er giftige i store mængder, men du kan godt spise rosiner i små mængder.
Anvendelse
Til at søde dine havregryn, til brød, bagværk, desserter og konfekt.
Opbevaring
Rosiner bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en pose eller beholder i dit køkkenskab. Opbevar aldrig rosiner i direkte sollys.