Kakifrugten er et orange, tomatlignende bær og har sødt og let bittert frugtkød. En moden kaki er orange og lidt blød. Kakifrugt bliver nogle gange forvekslet med sharonfrugten (sharonfrugt er en forædling af kakifrugten). I modsætning til sharonfrugten har kakifrugten op til 8 kerner, mens sharonfrugten er helt kernefri. Ellers ligner de hinanden meget.
kakifrugt
Kendetegn
Ernæring
Du finder kakifrugt i midten af madpyramiden sammen med frugter og bær. Kakifrugter har et højt indhold af kostfibre sammenlignet med andre frugter, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Kakifrugten indeholder også frugtsukker, som optages hurtigt i din krop og giver dig hurtigt energi. Spis derfor ikke store mængder kakifrugt. Kakifrugter er en kilde til vitamin A, som giver frugten den orange farve. Vitamin A styrker dine øjne. Vær opmærksom på at spise kakifrugten sammen med en fedtrig fødevare, f.eks. yoghurt, så din krop kan optage A-vitaminerne.
Anvendelse
Spis frugten, som den er, men vær opmærksom på kerner. Brug den i en grøn salat, i frugtsalat, til is eller til ost. Du kan også bruge frugten i kager og til mousse. Smagen minder om en blanding mellem abrikos, fersken og figen.
Opbevaring
Kakifrugt holder sig bedst i køleskabet ved 2-6 grader. Frugten kan holde sig i 5-7 dage.
Sæson
Butikkerne køber den fra udlandet og sælger den i Danmark hele året.