Skip to the content

ising

Kendetegn

Ising er en fladfisk, der lever i saltvand. Ising bliver også kaldt for slette. Ising kan ligne en rødspætte, men den er mindre. Den kan blive op til 40 centimeter og veje 1,2 kilo.

Ernæring

Isingen er en mager fisk med et fedtindhold på 1 gram fedt pr 100 gram. Ising indeholder blandt andet E- og D-vitamin og mineralerne zink, jod og selen.

Anvendelse

Du kan stege, salte eller tørre ising. Ising har hvidt, sødligt kød af samme kvalitet som rødspættens.

Opbevaring

Opbevar ising så koldt som muligt. Fersk fisk skal opbevares i køleskabet mens frossen fisk skal opbevares i fryseren. Fersk fisk skal tilberedes sammen dag som det er købt. Sørg altid for at den ferske fisk er frisk. Du kan se at fisken er frisk, hvis øjnene er klare og gennemsigtige, gællerne er blodrøde og uden slim, og fisken lugter frisk af hav og tang. Fisk kan med fordel fryses. Optø altid fisk i køleskabet.