Skip to the content

brune bønner

Kendetegn

Har en fin, let sødlig smag.

Ernæring

Du finder brune bønner nederst i madpyramiden sammen med bælgfrugterne. Brune bønner er en god kilde til energi. De har et højt indhold af kostfibre og proteiner. Kostfibrene gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Proteinerne er byggesten til dine muskler og væv, og de gør også din krop mæt. Brune bønner er en god kilde til vitamin K, som hjælper dine sår med at hele og styrker dine knogler. De har også et højt indhold af flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Heraf har de især et højt indhold af folat, som hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller, din hud og dit DNA. Samtidig er brune bønner en god kilde til mineralerne fosfor og jern, som styrker dit blodomløb og dine knogler. De er også en kilde til jod og selen, som styrker hhv. din metabolisme og dit hår og dine negle. De indeholder også magnesium, som hjælper din krop med at optage kalk fra resten af måltidet, og som kan afhjælpe kramper i musklerne.

Anvendelse

Sæt bønnerne i blød i mindst 10-12 timer. Kog dem i nyt, friskt vand i cirka 1 time.
 Gode til salater, sammenkogte retter og supper.

Opbevaring

Brune bønner bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en tætsluttende beholder eller pose i dit køkkenskab. Opbevar aldrig bønner, linser og ærter i direkte sollys. Efter kogning og tilberedning bør de brune bønner opbevares på køl. Her kan de holde sig i ca. 4 dage. Kogte brune bønner kan også fryses. Kog gerne en stor portion og frys dem ned i mindre portioner.