Skal Madpyramiden 'vende på hovedet'?
Der var omkring 2005 en intensiv debat om, hvorvidt Madpyramiden nu også er den bedste for at fremme sundheden. Det er specielt den amerikanske ernæringsforsker Walter Willet fra Harvard Universitet i Boston og hans forskergruppe, der har startet denne debat. Efter Walters opfattelse skal man spise mere rapsolie og mindre brød, kartofler, ris og pasta. Derfor lavede han den ’omvendte’ udgave af Madpyramiden.
Kostrådene fra Fødevarestyrelsen anbefaler stadig pasta, ris og kartofler som en vigtig del af danskernes kost og herunder Madpyramiden. Ris og pasta skal dog være med fuldkorn. De ligger derfor fortsat i bunden af Madpyramiden.