Skip to the content

Mangan

Du kan finde mineralet mangan i både mad og drikkevarer. Te og kaffe er gode kilder til mineralet. Det samme gælder nødder og fuldkornsprodukter som fx havregryn. Blåbær er også en særlig god kilde til mangan.

Hvorfor er det vigtigt at få mangan?

Mangan bliver brugt i mange forskellige vigtige processer i din krop.

Mineralet spiller en rolle i dannelsen af bindevæv, og det bliver brugt til at omsætte den mad, du har spist, til energi i kroppen, så du fx kan bevæge dig og tænke.

Mangan bliver også brugt til at vedligeholde knoglerne og beskytte dine celler.

Hvad skal jeg spise for at få mangan?

Mangan finder du både i visse mad- og drikkevarer:

  • te og kaffe
  • fuldkornsprodukter
  • nødder
  • græskarkerner
  • blåbær
  • grøntsager
  • frugter og bær

................................................................................................................................................................................................

Kan jeg få for lidt mangan?

Nej, mangel på mangan er aldrig set.

Kan jeg få for meget mangan?

Du kan ikke spise dig til for meget mangan gennem helt almindelig mad.

Men hvis du arbejder med mangan, hvor du kan komme til at indånde det, for eksempel ved minedrift eller gennem sprøjtegifte i landbruget, kan du blive forgiftet.

Manganen ophober sig i nogle bestemte nerveceller og ødelægger dem.

Forgiftningen viser sig som Parkinson-lignende symptomer med muskelstivhed, rysten og langsomme bevægelser.

................................................................................................................................................................................................

Læs mere